• Virums junior herrer vinder landspokalfinalen

    af: Per Brinch d. 09. januar, 2012
    Der var lagt op til en særdeles spændende kamp lørdag, da Virums talentfulde junior herrer drog til Forum Horsens for at møde den fynske efterskole Hjemly i Landspokalfinalen. Hjemly har i år hele fem spilllere i U-16 landsholdstruppen, så det var en på papiret meget stærk modstander Virum stod over for.

    På den anden side har Virum's Junior herrer haft en forrygende efterårssæson og kom til kampen med en sikker førsteplads i mesterrækken ved julepausen og sejr i den stærke Amager Cup i bagagen. Senest kom drengene hjem fra Juleturneringen i Lemvig med en sølvpokal, efter knebent finalenederlag til det hollandske tophold Lokomotief Rijswijk (med flere Hollandske landsholdspillere). Så alle spillere og tilrejsende tilskuere fra Virum og Fyn var tændte og indstillet på at kæmpe og heppe. Virum, der består af drenge fra årgang 1996 og -97, måtte desværre undvære deres lynhurtige Daniel Gonzalez, der var bortrejst.

    Virum kom i første periode hurtigt foran med flot kombinationsspil, som Hjemly kun sjældent kunne stoppe. Pointguard Sebastian Sabroe satte spillet sikkert op og i 3-sekundersfeltet dominerede Johannes Leth Nielsen, der var svær at holde fra kurven med mange rebounds og efterfølgende scoringer. Efter første periode førte Virum med 19-6. Selvom Hjemly skiftede fra personligt til zone/forsvar, trak Virum yderligere fra i anden periode, hvor Jesper Sandager i havde flere hurtige aktioner. Under kurvern spillede Jacob Glarbjerg solidt og var sikker fra straffelinien, hvilket var med til at Virum kunne gå til en velfortjent pause med føring: 36-21.

    Efter pausen satte Hjemly ind med helbane pres og højt tempo, og med høje scoringsprocenter på skud bag 3-pointslinien halede Hjemly hurtigt ind på Virum, der virkede paralyseret af den ændrede taktik. Virums træner, Andrew Kaban, kaldte derfor en tidlig time-out og fik drengene til at køre med et velfungerende pressbreak, hvilket brød Hjemly's agressive zonepres. I denne periode scorede Rasmus Due nogle vigtige points og var hurtig på fløjene, men Hjemly endte dog med at vinde tredje periode, og med stillingen 51-40 var lagt op til en spændende sidste periode. Med en smal bænk med kun syv spillere var Virums kræfter ved at slippe op, og alle måtte bidrage til det sammenhold, som holdet har vist indtil nu gennem sæsonen, og både Rasmus Støier Andersen og Mads Haderup Pontoppidan tilførte holdet friske kræfter og solidt forsvar, da det gjaldt.

    Begge hold havde begejstrede tilskuere på tilskuerpladserne, og Virums tilhængere blev akkompagneret af både horn og trommer. I fjerde periode steg lydniveauet, da Hjemly efterhånden var skudt rigtigt varme og gradvist reducerede forspringet: med en såkaldt stepback 3'er i sidste minut bragte Hjemly sig foran med 1 point, men et hurtigt angreb fra Virum og en fin 3'er fra Jesper Sandager bragte igen Virum foran til slutcifrene 65-63.

    Sejrsjublen var overvældende, da Virumspillerne stolte kunne løfte pokalen i vejret og med store smil posere for de mange tilrejsende tilskuere og tililende fotografer. Topscorerne fra Virum blev Johannes Leth Nielsen (26), Jacob Glarbjerg (11) og Jesper Sandager (9).

    Der skal lyde en stor tak til Virums fanklub, der med Ida og Julie i spidsen heppede så højlydt, at drengene aldrig var i tvivl om opbakningen.

    En stort tillykke til Virums drenge!

Diskussion

For at kunne kommenterer på nyheden skal du have en Facebook profil.

Virum Camp 2012

Så er invitationerne ude til Virum Vipers Skillz Camp for spillere født i år 1997 til 2000 og Young Vipers Camp for spillere født i årgang 2001 til 2003. Begge camps finder sted slutningen af sommerferien d. 7. til 10. august alle 4 dage fra kl. 8.30 til 16.00.

Der er plads til 50 deltagere på Skillz camp og 70 deltagere på Young Vipers camps. Sidste år blev de udsolgt hurtigt, så skynd dig at få plads ved at følge linket over til DGI Basketball hvor du kan tilmelde dig.

Resultater

På forbundets hjemmeside finder du det samlede overblik over dit holds kampe, resultater og stillinger. Besøg forbundets hjemmeside.

E-mail nyhedsbrev

Tilmeld dig Virum Basketball Klubs elektroniske nyhedsbrev:

Udvalgt sponsor

Bryghuset Braunstein