• Flot 2. plads i Mesterrække Øst (pulje 2) til Drenge 97

    af: Per Brinch d. 12. april, 2011
    Det var sidste kamp i sæsonen, og der var lagt op til en spændende kamp om 2. pladsen i rækken. Virum slog Næstved ret overbevisende i første kamp for seks uger siden, men siden da havde Næstved haft rigtig gode resultater, hvilket også var grunden til at de nu kunne spille med om 2. pladsen i rækken.
    Det blev en tæt og spændende kamp, hvor holdende fulgtes ad hele vejen. Virum fik en god start på kampen og førte efter 1. periode med 3 points, men 2. periode vendte lidt op og ned på tingene, hvor Næstved havde held (og dygtighed) med blandt andet tre 3-pointer og førte med 29-22 ved pausen. 3. periode var meget lige, men i 4. periode var det som om, at Virums drenge havde lidt ekstra at give. Der blev kæmpet godt i forsvaret, og Virum fik vendt kampen og vandt perioden med 22-15, men det var meget lige kamp hele vejen igennem, og det var første i de allersidste sekunder, at sejren kom i hus med 61-58. Det var flot kæmpet af drengene, og dejligt at se at flere tog lidt ansvar, men den helt afgørende faktor var Jacob med 33 point og godt forsvarsspil.
    Sejren betød, at drengene fik en fin 2. plads i puljen og dermed en dejlig afslutning på en god sæson, hvor de har lært trænet hårdt og lært mange nye detaljer/systemer, som de helt sikkert kan bygge videre på i årene fremover.
    Godt gået drenge.

Diskussion

For at kunne kommenterer på nyheden skal du have en Facebook profil.

Virum Camp 2012

Så er invitationerne ude til Virum Vipers Skillz Camp for spillere født i år 1997 til 2000 og Young Vipers Camp for spillere født i årgang 2001 til 2003. Begge camps finder sted slutningen af sommerferien d. 7. til 10. august alle 4 dage fra kl. 8.30 til 16.00.

Der er plads til 50 deltagere på Skillz camp og 70 deltagere på Young Vipers camps. Sidste år blev de udsolgt hurtigt, så skynd dig at få plads ved at følge linket over til DGI Basketball hvor du kan tilmelde dig.

Resultater

På forbundets hjemmeside finder du det samlede overblik over dit holds kampe, resultater og stillinger. Besøg forbundets hjemmeside.

E-mail nyhedsbrev

Tilmeld dig Virum Basketball Klubs elektroniske nyhedsbrev:

Udvalgt sponsor

aiaiai